Vores grønne områder vedligeholdes af Aakjær Grønt ApS, som vi igennem flere år har haft et godt samarbejde med.

Da området blev anlagt for over 40 år siden, plantede man mange buske og træer. Desværre endte beplantningen mange steder som det rene vildnis, og bestyrelsen har derfor gennem de seneste år haft fokus på at få ryddet op i området.

Efterhånden har vi fået fjernet mange af de gamle, tilvoksede beplantninger langs stisystemerne. Det betyder, at vores område nu igen fremstår lyst og åbent – og dermed mere trygt – til glæde for alle, som færdes i området.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores formand og ansvarlige for grønne områder.