Nyt design på hjemmesiden

Som nogle af vores besøgende her på siden muligvis har bemærket, så har vi haft lidt tekniske problemer med vores hjemmeside på det seneste.

Siden var blevet forældet og kunne ikke længere opdateres i tilstrækkelig grad. Den var derfor et let mål for hackerangreb, hvilket vi desværre oplevede lige op til generalforsamling i foreningen. Vi kunne derfor ikke indkalde via hjemmesiden, som vi plejer.

Vi har nu fået redesignet og opdateret siden, så den er modstandsdygtig overfor disse hackerangreb – og så synes vi også, den er blevet lidt smartere både at se på og at bruge.

Vi håber, I synes det samme, og at I fortsat vil bruge siden flittigt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, Grundejerforeningen Bramdrup Nord